丹麦语安徒生童话之老房子9

»Jeg kan ikke holde det ud!«
»Det må du!« sagde den lille dreng.
Og den gamle mand kom med det mest fornøjede ansigt, det dejligste syltetøj, æbler og nødder, og så tænkte den lille dreng ikke på tinsoldaten.
Lykkelig og fornøjet kom den lille dreng hjem, og der gik uger og der gik dage, og der blev nikket til det gamle hus og fra det gamle hus, og så kom den lille dreng derover igen.
Og de udskårne trompetere blæste: »Tratteratra! Der er den lille dreng! Tratteratra!« Og sværd og rustning på ridderbillederne raslede og silkekjolerne raslede, svinelæderet talte og de gamle stole havde gigt i ryggen: »Av!« Det var akkurat ligesom første gang, for der ovre var den ene dag og time ligesom den anden.
»Jeg kan ikke holde det ud!« sagde tinsoldaten. »Jeg har grædt tin!