丹麦语安徒生童话之依卜和小克丽斯玎8

»Og hvad er der i den?« spurgte Ib.
»Det allerbedste for dig!« sagde taterkonen.
Og Ib holdt fast på nødden. Konen lovede at føre dem på rette vej hjem, og de gik, men rigtignok i en ganske modsat retning, end de skulle gå, men derfor tør man ikke beskylde hende for, at hun ville stjæle børn.
I den vildsomme skov mødte de skovløberen Chræn, han kendte Ib, og ved ham kom Ib med lille Christine hjem, hvor man var i stor angst for dem, og tilgivelse fik de, skønt de havde begge fortjent et godt livfuldt ris, først fordi de lod grisen falde i vandet og dernæst at de var løbet deres vej .
Christine kom hjem på heden og Ib blev i det lille skovhus; det første han der om aftenen gjorde, var at tage frem nødden der gemte »det allerbedste«; - han lagde den mellem døren og dørkarmen, klemte så til, nødden knak, men ikke kærne skabt var der at se, den var fyldt ligesom med snus eller muldjord, der var gået orm i den, som det kaldes.