Tante Tandpine
- Tante gav mig sliksødt, da jeg var lille. Mine tænder holdt det ud,
blev ikke fordærvede; nu er jeg blevet ældre, blevet student; hun for-
kæler mig endnu med sødt, siger at jeg er digter.
Jeg har i mig noget af poeten, men ikke nok. Tit når jeg går i byens
gader synes det mig, som går jeg i et stort bibliotek; husene er bogreo-
ler, hver etage en hylde med bøger. Dér står en hverdagshistorie, der
en god gammel komedie, videnskabelige værker i alle fag, her smuds-
litteratur og god læsning. Jeg kan fantasere og filosofere over alt det
bogværk.
Der er noget i mig af poeten, men ikke nok. Mange mennesker har
vist lige så meget i sig deraf som jeg, og bærer dog ikke skilt eller
halsbånd med navnet Poet.