Der er givet dem og mig en Guds gave, en velsignelse, stor nok for
en selv, men alt for lille til at stykkes ud igen til andre. Den kommer
som en solstråle, fylder sjæl og tanke; den kommer som en blomster-
duft, som en melodi man kender og husker dog ikke hvorfra.
Forleden aften, jeg sad i min stue, trængte til læsning, havde ingen
bog, intet blad, faldt i det samme et blad, friskt og grønt, fra linde-
træet. Luftningen bar det ind ad vinduet til mig.
Jeg betragtede de mange forgrenede årer; et lille kryb bevægede sig
hen over disse, som ville det gøre et grundigt studium af bladet, Da
måtte jeg tænke på menneskevisdom; vi kravler også om på bladet,
kender kun det, og så holder vi straks foredrag over det hele store træ,
roden, stammen og kronen; det store træ: Gud, verden og udødelig-
hed, og kender af det hele kun et lille blad!