丹麦语安徒生童话之牙痛姑妈6

Og derfor holdt vi så meget af Tante.
Hun var en gammel frøken, så langt jeg kan huske tilbage, altid
gammel! Hun stod stille i alderen.
I tidligere år led hun meget af tandpine og talte altid derom, og så
var det, hendes ven, brygger Rasmussen, var vittig og kaldte hende
Tante Tandpine.
Han bryggede ikke i de sidste år, levede af sine rentepenge, kom tit
til Tante og var ældre end hun. Han havde slet ingen tænder, kun
nogle sorte stumper.
Som lille havde han spist for meget sukker, sagde han til os børn, og
så kom man til at se således ud.
Tante havde vist aldrig i sin barndom spist sukker; hun havde de
dejligste hvide tænder.