丹麦语安徒生童话之牙痛姑妈9

Tante stod sørgeklædt ved vinduet med alle os børn, på den lille
broder nær, som storken havde bragt for en uge siden.
Nu var ligvognen og følget forbi, gaden tom, Tante ville gå, men
det ville jeg ikke, jeg ventede på englen, brygger Rasmussen; han var
jo nu blevet et lille vinget Guds barn, og måtte vise sig.
»Tante!« sagde jeg. »Tror du ikke, at han kommer nu! Eller at når
storken igen bringer os en lille broder, han da bringer os englen Ras-
mussen.«
Tante blev aldeles overvældet af min fantasi, og sagde: »Det barn
bliver en stor digter!« Og det gentog hun i hele min skolegang, ja efter
min konfirmation og nu ind i studenterårene.