Dagen dæmrer; portneren, som med familie sover på kvisten, bul-
drer ned ad trappen; trætøflerne klaprer, porten smælder, huset ryster,
og er det overstået begynder den logerende ovenover at øve sig i
gymnastik, løfter i hver hånd en tung jernkugle, som han ikke kan
holde på; den falder og falder igen, medens på samme tid husets ung-
dom, som skal i skole, kommer styrtende skrigende. Jeg går til vin-
duet, åbner det for at få frisk luft, og det er vederkvægende, når jeg kan
få den, og ikke jomfruen i baghuset vasker handsker i pletvand, det er
hendes levebrød. Forresten er det et rart hus og jeg bor hos en stille
familie.«