丹麦语安徒生童话之牙痛姑妈12

Vore husbeboere kommer klatvis hjem, sildigt på aftenen, helt ud
på natten; den logerende, lige over mig, som om dagen giver timer i
basunblæsen, kommer senest hjem og lægger sig ikke, før han først
har gået en lille midnatstur, med tunge trin og jernbeslåede støvler.
Dobbelte vinduer er der ikke, men der er en knækket rude, den har
værtinden klistret papir over, vinden blæser alligevel ind gennem
sprækken og frembringer en lyd som af en summende bremse. Det er
sovemusik. Falder jeg så endelig i søvn, da bliver jeg snart vækket af
hanegal - hane og høne melder fra hønseaflukket hos kældermanden,
at det vil snart blive morgen. De små nordbagger, de har ikke stald, de
er tøjret i sandhullet under trappen, sparker mod døren og panelet for
at røre sig.