III
Jeg var flyttet ind i en ny huslejlighed og havde boet der en måned.
Herom talte jeg med Tante.
»Jeg bor hos en stille familie; den tænker ikke på mig, selv om jeg
ringer tre gange. Forresten er det et sandt spektakelhus med lyd og
larm af vejr og vind og mennesker. Jeg bor lige over porten; hver
vogn, som kører ud eller ind, får skilderierne på væggen til at be-
væge sig. Porten smælder og rusker i huset, som var det en jordry-
stelse. Ligger jeg i sengen, går stødene gennem alle mine lemmer;
men det skal være nervestyrkende. Blæser det, og blæse gør det altid
her til lands, så dingler de lange vindueskramper udenfor frem og
tilbage og slår mod muren. Naboens portklokke til gården ringer
ved hvert vindstød.