丹麦语安徒生童话之跛脚的孩子1

Der var en gammel herregård med unge, prægtige herregårdsfolk.
Rigdom og velsignelse havde de, fornøje sig ville de og godt gjorde de.
Alle mennesker ville de gøre glade som de selv var det.
Juleaften stod et dejligt pyntet juletræ i den gamle riddersal, hvor
da ilden brændte i kaminerne og der var hængt grankviste om de
gamle skilderier. Her samledes herskabet og gæsterne, der blev sang
og dans.
Tidligere på aftenen var allerede juleglæde i folkestuen. Også her
stod et stort grantræ med tændte røde og hvide lys, små dannebrogs-
flag, udklippede svaner og fiskenet af broget papir fyldt med »godt-
godter«. De fattige børn fra sognet var indbudt; hver havde sin moder
med. Hun så ikke meget hen til træet, hun så hen til julebordene, hvor
der lå uldent og linned, kjoletøj og buksetøj. Ja derhen så mødrene og
de voksne børn, kun de bitte små strakte hænderne op mod lysene,
flitterguldet og fanerne.