丹麦语安徒生童话之牙痛姑妈25

»Du har vel ikke skrevet noget i aftes, efter at vi sagde hinanden
godnat?« spurgte hun. »Gid at du havde! Du er min digter og det
bliver du!«
Jeg syntes at hun smilede så lumskelig. Jeg vidste ikke om det var
den skikkelige tante Mille, som elskede mig, eller den forfærdelige, jeg
i nat havde givet løfte.
»Har du digtet, søde barn!«
»Nej, nej!« råbte jeg. »Du er jo tante Mille.«
»Hvem anden!« sagde hun. Og det var tante Mille.
Hun kyssede mig, kom i drosche og kørte hjem.
Jeg nedskrev, hvad her står skrevet. Det er ikke på vers og det skal
aldrig blive trykt -.
Ja, her holdt manuskriptet op.
Min unge ven, den vordende urtekræmmersvend, kunne ikke op-
drive det manglende, der var gået ud i verden, som papir om spegesild,
smør og grøn sæbe; det havde opfyldt sin bestemmelse.
Bryggeren er død, Tante er død, studenten er død, han fra hvem
tankegnisterne gik i bøtten: Det er enden på historien - historien om
Tante Tandpine.