Ned til mig gennem vandet skinnede store, lysende navne, indskrif-
ter på vajende sejrsfaner, udødeligheds patentet - skrevet på døgn-
fluens vinge.
Søvnen var dyb, søvn uden drømme. Jeg hørte ikke den susende
vind, den smældende port, naboens ringende portklokke, eller den
logerendes svære gymnastik.
Lyksalighed!
Da kom der et stormkast, så at den aflåsede dør ind til Tante sprang
op. Tante sprang op, kom i skoene, kom i klæderne, kom ind til mig.
Jeg sov som en Guds engel, sagde hun, og nænnede ikke at vække
mig.
Jeg vågnede af mig selv, slog øjnene op, havde rent glemt, at Tante
var her i huset, men snart huskede jeg det, huskede mit tandpinesyn.
Drøm og virkelighed gik over i hinanden.