丹麦语安徒生童话之牙痛姑妈23

»Se mig skal du, men i en fyldigere, en dig kærere skikkelse, end jeg
er det nu! Du skal se mig som tante Mille; og jeg vil sige: Digt, min søde
dreng! Du er en stor digter, den største måske vi har! Men tror du mig,
og begynder at digte, så sætter jeg dine vers i musik, spiller dem på din
mundharpe! Du søde barn! - Husk på mig, når du ser tante Mille!«
Så forsvandt hun.
Jeg fik til afsked ligesom et gloende sylestik op i kæbebenet; men
det dulmede snart, jeg ligesom gled på det bløde vand, så de hvide
åkander med de grønne brede blade bøje sig, sænke sig ned under mig,
visne, løse sig op, og jeg sank med dem, løsnedes i fred og hvile —
»Dø, smelte hen som sneen!« sang og klang det i vandet. »Dunste
hen i skyen, fare hen som skyen! —«