»Erkender du da, at jeg er mægtigere end poesien, filosofien, mate-
matikken og hele musikken!« sagde hun. »Mægtigere end alle disse
afmalede og i marmor hugne fornemmelser! Jeg er ældre end dem alle
sammen. Jeg blev født tæt ved Paradisets have, udenfor, hvor vinden
blæste og de våde paddehatte groede. Jeg fik Eva til at klæde sig på i
det kolde vejr, og Adam med. Du kan tro, der var kraft i den første
tandpine!«
»Jeg tror alt!« sagde jeg. »Far hen! Far hen!«
»Ja, vil du opgive at være digter, aldrig sætte vers på papir, tavle eller
noget slags skrivemateriale, så skal jeg slippe dig, men jeg kommer
igen, digter du!«
»Jeg sværger!« sagde jeg. »Lad mig bare aldrig se eller fornemme
dig mere!«