丹麦语安徒生童话之跛脚的孩子4

»Den skal han ikke blive fed af!« sagde faderen.
Men glad ved den blev Hans. Han var en rigtig opvakt dreng, der gerne læste, men brugte også sin tid til arbejde, for så vidt som han, der altid måtte ligge til sengs, kunne gøre gavn. Han var nævenyttig, brugte sine hænder, strikkede uldstrømper, ja hele sengetæpper; fruen på gården havde rost og købt dem.
Det var en eventyrbog, Hans havde fået; i den var meget at læse,
meget at tænke over.
»Den er ikke til nogen slags nytte her i huset!« sagde forældrene.
»Men lad ham læse, så går den tid, han kan ikke altid binde hoser!«
Foråret kom; blomster og grønt begyndte at spire, ukrudt med, som
man jo nok kan kalde nælderne, uagtet der står så kønt om dem i
salmen:
　　»Gik alle konger frem i rad,
　　i deres magt og vælde,
　　de mægted' ej det mindste blad
　　at sætte på en nælde.«