Der er meget at gøre i herregårdshaven, ikke blot for gartneren og
hans lærlinge, men også for Have-Kirsten og Have-Ole.
»Det er et helt slid!« sagde de. »Og har vi så revet gangene og fået dem
rigtig pæne, så trædes de straks ned igen. Her er et rykind med fremmede
på herregården. Hvor det må koste! Men herskabet er rige folk!«
»Det er løjerligt fordelt!« sagde Ole. »Vi er alle Vorherres børn,
siger præsten. Hvorfor da sådan forskel?«
»Det kommer fra syndefaldet!«sagde Kirsten.
Derom talte de igen om aftenen, hvor krøbling-Hans lå med even-
tyrbogen.
Trange kår, slid og slæb havde gjort forældrene hårde i hænderne
men også hårde i deres dom og mening; de kunne ikke magte den, ikke
klare den, og talte sig nu mere gnavne og vrede.