丹麦语安徒生童话之跛脚的孩子9

Og han og konen hørte den igen.
Mere end én aften kom de tilbage til den historie.
»Rigtigt klare mig det hele, kan jeg dog ikke!« sagde Have-Ole.
»Det er med menneskene som med sød mælk, den skørner; nogle
blive til fin skørost, og andre til den tynde, vandede valle! Somme folk
har lykke i enhver ting, sidder til højbords alle dage og kender hverken
sorg eller savn!«
Det hørte Krøbling-Hans. Sølle var han i benene, men kløgtig i
hovedet. Han læste op for dem af eventyrbogen, læste om »Manden
uden sorg og savn«. Ja hvor var han at finde og findes måtte han:
Kongen lå syg og kunne ikke helbredes, uden ved at blive iført den
skjorte, som var blevet båret og slidt på kroppen af et menneske, der
i sandhed kunne sige, at han aldrig havde kendt sorg eller savn.