Skoleholderen kom et par gange om året til bords hos herskabet, og
ved en sådan lejlighed fortalte han hvilken betydning eventyrbogen
havde i det fattige hus, hvor alene to historier i den var blevet til
vækkelse og velsignelse. Den svagelige, f1inke, lille dreng havde ved
sin læsning bragt eftertanke og glæde i huset.
Da skoleholderen tog hjem fra herregården, trykkede fruen ham et
par blanke sølvdalere i hånden til lille Hans.
»Dem må fader og moder have!« sagde drengen, da skoleholderen
bragte ham pengene.
Og Have-Ole og Have-Kirsten sagde: »Krøbling-Hans er dog også
til gavn og velsignelse!«