Et par dage efter, forældrene var ved arbejde på herregården, holdt
herskabsvognen udenfor; det var den hjertensgode frue, som kom,
glad over, at hendes julegave var blevet til sådan trøst og fornøjelse for
drengen og forældrene.
Hun medbragte fint brød, frugt og en flaske sød saft; men hvad der
var endnu fornøjeligere, hun bragte ham, i forgyldt bur, en lille sort
fugl, der kunne fløjte ganske yndeligt. Buret med fuglen blev sat op på
den gamle dragkiste, et stykke fra drengens seng, han kunne se fuglen
og høre den; ja folk helt ude på landevejen kunne høre dens sang.
Have-Ole og Have-Kirsten kom først hjem efter at fruen var kørt
bort; de fornemmede, hvor glad Hans var, men syntes dog, at der kun
var besværlighed ved den gave, der var givet.