英语
日语
韩语
法语
德语
西班牙语
意大利语
阿拉伯语
葡萄牙语
越南语
俄语
芬兰语
泰语
对外汉语
Hans blev kaldt op på herregården; den vej havde han ikke gået i
mange år; det var som om træerne og nøddebuskene, dem han så godt
kendte, nikkede til ham og sagde: »Goddag, Hans! Velkommen her-
ude!« Solen skinnede ham ind i ansigtet, lige ind i hjertet.
Herskabet, de unge, velsignede herregårdsfolk, lod ham sidde hos
sig og så lige så glade ud, som om han kunne have været af deres egen
familie.
Gladest var dog herskabsfruen, som havde givet ham eventyrbogen, givet ham den lille sangfugl, den var nu rigtignok død, død af skrækken, men den havde været ligesom midlet til hans helbredelse, og bogen havde været ham og forældrene til vækkelse; den havde han endnu, den ville han gemme
og læse, om han blev nok så gammel. Nu kunne han også være dem hjemme til gavn. Han ville lære et håndværk, helst blive bogbinder. »Thi,«
sagde han, »så kan jeg få alle nye bøger at læse!«