Ud på eftermiddagen kaldte herskabsfruen begge forældrene til sig. Hun og hendes husbond havde talt sammen om Hans; han var en from og f1ink dreng, havde læselyst og nemme. Vorherre er altid for en god sag.
Den aften kom forældrene rigtig glade hjem fra gården, især Kir-
sten, men ugedag efter græd hun, for da rejste lille Hans; han var
kommet i gode klæder; han var en god dreng; men nu skulle han over
det salte vand, langt bort, sættes i skole, en latinsk, og der ville gå
mange år, før de så ham igen.
Eventyrbogen fik han ikke med, den ville forældrene beholde til
minde. Og fader læste tit i den, men aldrig uden de to historier, for
dem kendte han.