丹麦语安徒生童话之跛脚的孩子23

Og de fik breve fra Hans, det ene gladere end det andet. Han var
hos rare mennesker, i gode kår; og allerfornøjeligst var det at gå i
skole; der var så meget at lære og vide; han ønskede nu bare at blive
hundrede år og så en gang skoleholder.
»Om vi skulle opleve det!« sagde forældrene, og de trykkede hinan-
den i hænderne, som ved altergang.
»Hvad der dog er hændt Hans!« sagde Ole. »Vorherre tænker også
på fattigmands barn! Just med krøblingen skulle det vise sig! Er det
ikke som om Hans kunne læse det op for os ud af eventyrbogen!«