丹麦语安徒生童话之跳蚤和教授1

Der var en luftskipper, ham gik det galt, ballonen sprak, manden dum-
pede og slog sig i stykker. Sin dreng havde han to minutter forud sendt
ned med faldskærm, det var drengens lykke; han blev uskadt og gik om
med store kundskaber til at blive luftskipper, men han havde ikke
ballon og ikke midler til at skaffe sig denne.
Leve måtte han, og så lagde han sig efter behændighedskunster, og
at kunne tale med maven, det kaldes at være bugtaler. Ung var han og
så godt ud, og da han fik mundskæg og kom i gode klæder, kunne han
antages for et grevebarn. Damerne fandt ham smuk, ja en jomfru blev
så betaget af hans dejlighed og hans behændigheds kunst, at hun fulgte
med ham til fremmede byer og lande; der kaldte han sig professor,
mindre kunne det ikke være.