丹麦语安徒生童话之园丁和主人3

Gartneren hed Larsen, men det har her nu ikke videre at betyde.
»Har De, lille Larsen, ikke virkeplads nok? Hele blomsterhaven,
drivhusene, frugt- og køkkenhaven?«
Dem havde han, dem plejede, passede og opelskede han med iver og
dygtighed, og det blev erkendt af herskabet, men de dulgte ikke for
ham, at de hos fremmede tit spiste frugter og så blomster, som overgik
hvad de havde i deres have, og det bedrøvede gartneren, for han ville
det bedste og gjorde det bedste. Han var god i hjertet, god i embedet.
En dag lod herskabet ham kalde og sagde i al mildhed og her-
skabelighed, at de dagen forud hos fornemme venner havde fået en art
æbler og pærer, så saftholdige, så velsmagende, at de og alle gæster
havde udtalt sig i beundring. Frugterne var vistnok ikke indenlandske,
men de burde indføres, blive hjemme her, om vort klima tillod det.