丹麦语安徒生童话之园丁和主人10

»Hindustans lotus!« udbrød herskabet.
En sådan blomst havde de aldrig set; og den blev om dagen stillet hen
i solskinnet og om aftenen i reflekslys. Enhver, som så den, fandt den
mærkværdig dejlig og sjælden, ja det sagde selv den fornemste af landets
unge damer, og hun var prinsesse; klog og hjertensgod var hun.
Herskabet satte en ære i at overrække hende blomsten, og den kom
med prinsessen op på slottet.
Nu gik herskabet ned i haven for selv at plukke en blomst af samme
slags, om en sådan endnu fandtes, men den var ikke at finde. Så kaldte
de på gartneren og spurgte, hvorfra han havde den blå lotus:
»Vi har søgt forgæves!« sagde de. »Vi har været i drivhusene og
rundt om i blomsterhaven!«