»Nej, der er den rigtignok ikke!« sagde gartneren. »Den er kun en
ringe blomst fra køkkenhaven! Men, ikke sandt, hvor er den smuk!
Den ser ud som var den en blå kaktus, og er dog kun blomsten på
ærteskokken!«
»Det skulle De have sagt os straks!« sagde herskabet. »Vi måtte tro
at det var en fremmed, sjælden blomst. De har prostitueret os for den
unge prinsesse! Hun så blomsten hos os, fandt den så smuk, kendte
den ikke, og hun er ganske inde i botanikken, men den videnskab har
ikke med køkkenurter at gøre. Hvor kunne det falde Dem ind, gode
Larsen, at sætte en sådan blomst op i stuen. Det er at gøre os latter-
lige!«
Og den smukke blå pragtblomst, der var hentet fra køkkenhaven,
blev sat ud af herskabsstuen, hvor den ikke hørte hjemme, ja herskabet
gjorde en undskyldning hos prinsessen, og fortalte at blomsten var
kun en køkkenurt, som gartneren havde fundet på at stille frem, men
at han derfor havde fået en alvorlig irettesættelse.