»Det var synd og uret!« sagde prinsessen. »Han har jo lukket vore
øjne op for en pragtblomst, vi slet ikke lagde mærke til, han har vist os
dejligheden der, hvor vi ikke faldt på at søge den! Slots gartneren skal
hver dag, så længe ærteskokkene har blomster, bringe mig en op i min
stue!«
Og det skete.
Herskabet lod gartneren sige, at han igen kunne bringe dem en
frisk ærteskokblomst.
»Den er i grunden smuk!« sagde de. »Højst mærkværdig!« Og
gartneren fik ros. »Det kan Larsen godt lide!« sagde herskabet. »Han er et forkælet
barn!«