丹麦语安徒生童话之园丁和主人14

Hvad ingen anden gartner havde tænkt på i rig fylde at plante ind i
herskabshaven, satte han her i den jord hver skulle have, og i skygge og
i solskin som hver art behøvede det. Han plejede i kærlighed og det
voksede i herlighed.
Enebærbusken fra den jyske hede løftede sig, i form og farve som
Italiens cypres, den blanke piggede kristtjørn, altid grøn, i vinterkulde
og i sommersol, stod dejlig at se. Foran groede bregnerne, mange
forskellige arter, nogle så ud som var de børn af palmetræet, og andre,
som var de forældre til den fine, dejlige plantevækst, vi kalder venus-
hår. Her stod den ringeagtede burre, der i sin friskhed er så smuk, at
den kan tage sig ud i buket. Burren stod på det tørre; men lavere, i den
fugtige grund, groede skræppen, også en ringeagtet plante og dog ved
sin højde og sit mægtige blad så malerisk smuk. Favnehøj, med blomst
ved blomst, som en mægtig, mangearmet kandelaber, løftede sig kon-
gelyset, plantet ind fra marken. Her stod skovmærker, kodriver og
skovliljekonvaller, den vilde calla og den trebladede, fine skovsyre.
Det var en dejlighed at se.