丹麦安徒生童话之打火匣4

»Du er en net fyr!« sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde
og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme,
lukkede så kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse.
Eja! der sad hunden med øjne så store, som et par møllehjul.
»Du skulle ikke se så meget på mig!« sagde soldaten, »du kunne få
ondt i øjnene!« og så satte han hunden på heksens forklæde, men da
han så de mange sølvpenge i kisten, smed han alle de kobberpenge han
havde, og fyldte lommen og sit tornyster med det bare sølv. Nu gik
han ind i det tredje kammer! - Nej det var ækelt! hunden derinde
havde virkelig to øjne så store som runde tårn! og de løb rundt i
hovedet, ligesom hjul!
»God aften!« sagde soldaten og tog til kasketten, for sådan en hund
havde han aldrig set før; men da han nu så lidt på ham, tænkte han, nu
kan det jo være nok, løftede ham ned på gulvet og lukkede kisten op,
nej, Gud bevares! hvor der var meget guld! han kunne købe for det
hele København og kagekonernes sukkergrise, alle tinsoldater, piske
og gyngeheste, der var i verden! Jo der var rigtignok penge! - Nu
kastede soldaten alle de sølvskillinger, han havde fyldt sine lommer og
sit tornyster med, og tog guld i stedet, ja alle lommerne, tornysteret,
kasketten og støvlerne blev fyldt, så han knap kunne gå! nu havde han
penge! Hunden satte han op på kisten, slog døren i og råbte så op
igennem træet: