丹麦安徒生童话之打火匣3

»Det var ikke så galt!« sagde soldaten. »Men hvad skal jeg give dig,
din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!«
»Nej,« sagde heksen, »ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal
bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemoder glemte, da
hun sidst var dernede!«
»Nå! lad mig få strikken om livet!« sagde soldaten.
»Her er den!« sagde heksen, »og her er mit blåternede forklæde.«
Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu,
som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede
lamper brændte.
Nu lukkede han den første dør op. Uh! der sad hunden med øjnene,
så store som tekopper og gloede på ham.