Nu vidste soldaten, hvad det var for et dejligt fyrtøj! Slog han én
gang, kom hunden der sad på kisten med kobberpenge, slog han to
gange, kom den, som havde sølvpenge, og slog han tre gange, kom
den, der havde guld. Nu flyttede soldaten ned i de smukke værelser
igen, kom i de gode klæder, og så kendte straks alle hans venner ham,
og de holdt så meget af ham. -
Så tænkte han engang: Det er dog noget løjerligt noget, at man ikke
må få den prinsesse at se! hun skal være så dejlig, siger de alle sammen!
men hvad kan det hjælpe, når hun skal alle tider sidde inde i det store
kobberslot med de mange tårne. - Kan jeg da slet ikke få hende at se?
- Hvor er nu mit fyrtøj! og så slog han ild, og vips kom hunden med
øjne så store som tekopper.