丹麦安徒生童话之打火匣8

Det var ganske mørk aften, og han kunne ikke engang købe sig et
lys, men så huskede han på, at der lå en lille stump i det fyrtøj, han
havde taget i det hule træ, hvor heksen havde hjulpet ham ned. Han fik
fyrtøjet og lysestumpen frem, men lige i det han slog ild og gnisterne
fløj fra flintestenen, sprang døren op, og hunden der havde øjne så
store, som et par tekopper, og som han havde set nede under træet,
stod foran ham og sagde: »Hvad befaler min herre!«
»Hvad for noget!« sagde soldaten, »det var jo et morsomt fyrtøj,
kan jeg således få, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle penge!« sagde han
til hunden, og vips var den borte! vips var den igen, og holdt en stor
pose fuld af skillinger i sin mund.