丹麦安徒生童话之打火匣16

som tekopper, den med øjne som et par møllehjul og den der havde
øjne så store som Rundetårn.
»Hjælp mig nu, at jeg ikke bliver hængt!« sagde soldaten, og så for
hundene ind på dommerne og hele rådet, tog en ved benene og en ved
næsen og kastede dem mange favne op i vejret, så de faldt ned og
sloges rent i stykker.
»Jeg vil ikke!« sagde kongen, men den største hund tog både ham
og dronningen, og kastede dem bagefter alle de andre; da blev solda-
terne forskrækkede og alle folkene råbte: »Lille soldat, du skal være
vor konge og have den dejlige prinsesse!«
Så satte de soldaten i kongens karet, og alle tre hunde dansede foran
og råbte »hurra!« og drengene peb i fingrene og soldaterne præsente-
rede. Prinsessen kom ud af kobberslottet og blev dronning, og det
kunne hun godt lide! Brylluppet varede i otte dage, og hundene sad
med til bords og gjorde store øjne.