丹麦安徒生童话之小意达的花儿1

»Mine stakkels blomster er ganske døde!« sagde den lille Ida. »De var
så smukke i aftes, og nu hænger alle bladene visne! Hvorfor gør de
det?« spurgte hun studenten, der sad i sofaen; for ham holdt hun så
meget af, han kunne de allerdejligste historier og klippede sådanne
morsomme billeder: Hjerter med små madamer i, der dansede; blom-
ster og store slotte, hvor dørene kunne lukkes op; det var en lystig
student! »Hvorfor ser blomsterne så dårlige ud i dag?« spurgte hun
igen, og viste ham en hel buket, der var ganske vissen.
»Ja ved du, hvad de fejler!« sagde studenten. »Blomsterne har været
på bal i nat, og derfor hænger de med hovedet!«