»Men blomsterne kunne jo ikke danse!« sagde den lille Ida.
»Jo,« sagde studenten, »når det bliver mørkt og vi andre sover, så
springer de lystigt omkring; næsten hver evige nat har de bal!«
»Kan der ingen børn komme med på det bal?«
»Jo,« sagde studenten, »små bitte gåseurter og liljekonvaller!«
»Hvor danser de pæneste blomster,« spurgte lille Ida.
»Har du ikke tit været ude af porten ved det store slot, hvor kongen
bor om sommeren, hvor den dejlige have er med de mange blomster?
Du har jo set svanerne, der svømmer hen til dig, når du vil give dem
brødkrummer. Derude er rigtignok bal, kan du tro!«