丹麦安徒生童话之拇指姑娘2

»Det er en nydelig blomst!« sagde konen, og kyssede den på de
smukke, røde og gule blade, men lige idet hun kyssede, gav blomsten
et stort knald, og åbnede sig. Det var en virkelig tulipan, kunne man
nu se, men midt inde i blomsten, på den grønne stol, sad der en lille
bitte pige, så fin og nydelig, hun var ikke uden en tomme lang, og
derfor kaldtes hun Tommelise.
En nydelig lakeret valnøddeskal fik hun til vugge, blå violblade var
hendes madrasser og et rosenblad hendes overdyne; der sov hun om
natten, men om dagen legede hun på bordet, hvor konen havde sat en
tallerken, som hun havde lagt en hel krans om med blomster, der stak
deres stilke ned i vandet; her flød et stort tulipanblad, og på dette
måtte Tommelise sidde og sejle fra den ene side af tallerkenen til den
anden; hun havde to hvide hestehår at ro med. Det så just dejligt ud.
Hun kunne også synge, o, så fint og nydeligt, som man aldrig her
havde hørt. -