En nat, som hun lå i sin smukke seng, kom der en hæslig skrubtudse
hoppende ind af vinduet; der var en rude itu. Skrubtudsen var så styg,
stor og våd, den hoppede lige ned på bordet, hvor Tommelise lå og sov
under det røde rosenblad.
»Det var en dejlig kone til min søn!« sagde skrubtudsen, og så tog
hun fat i valnøddeskallen, hvor Tommelise sov, og hoppede bort med
hende igennem ruden, ned i haven.
Der løb en stor, bred å; men lige ved bredden var det sumpet og
mudret; her boede skrubtudsen med sin søn. Uh! han var også styg og
fæl, lignede ganske sin moder; »koax, koax, brekke-ke-kex!« det var alt
hvad han kunne sige, da han så den nydelige lille pige i valnøddeskal-
len.