丹麦安徒生童话之旅伴9

Ude på kirkegården var der så mange grave, og på nogle voksede
der højt græs. Da tænkte Johannes på sin faders grav, der også måtte
komme til at se ud som disse, nu han ikke kunne luge og pynte den.
Han satte sig da ned og rykkede græsset af, rejste trækorsene op, der
var faldet om, og lagde kransene, som vinden havde revet bort fra
gravene, igen på deres sted, idet han tænkte, måske at én gør det
samme ved min faders grav, nu jeg ikke kan gøre det!
Uden for kirkegårdsporten stod en gammel tigger og støttede sig på
sin krykke. Johannes gav ham de sølvskillinger han havde og gik så
lykkelig og fornøjet længere frem, ud i den vide verden.