Mod aften blev det et forskrækkeligt ondt vejr, Johannes skyndte sig
for at komme under tag, men det blev snart mørk nat; da nåede han
endelig en lille kirke, der lå ganske ensomt oppe på en høj; døren stod
til lykke på klem, og han smuttede ind; her ville han blive til det onde
vejr lagde sig.
»Her vil jeg sætte mig i en krog!« sagde han, »jeg er ganske træt,
og kan nok trænge til at hvile mig lidt,« så satte han sig ned, foldede
sine hænder, og læste sin aftenbøn, og inden han vidste af det, sov og
drømte han, mens det lynede og tordnede udenfor.