丹麦安徒生童话之旅伴11

Da han vågnede igen, var det midt ud på natten, men det onde vejr
var trukket over, og månen skinnede ind ad vinduerne til ham. Midt på
kirkegulvet stod der en åben ligkiste med en død mand i, for han var
endnu ikke begravet. Johannes var slet ikke bange, for han havde en
god samvittighed, og han vidste nok, at de døde gør ingen noget; det
er levende, onde mennesker, der gør fortræd. Sådanne to levende,
slemme folk stod tæt ved den døde mand, der var sat herind i kirken,
før han blev lagt ned i graven, de ville gøre ham fortræd, ikke lade ham
ligge i sin ligkiste, men kaste ham uden for kirkedøren, den stakkels
døde mand.