丹麦安徒生童话之旅伴13

»Ja,« sagde de hæslige mennesker, »når du således vil betale hans
gæld, skal vi såmænd ikke gøre ham noget, det kan du være vis på!« og
så tog de pengene, Johannes gav dem, lo ordentlig ganske højt over
hans godhed, og gik deres vej; men Johannes lagde liget til rette igen
i kisten, foldede hænderne på det, sagde farvel, og gik nok så tilfreds
gennem den store skov.
Rundt omkring, hvor månen kunne skinne ind imellem træerne, så
han de nydelige små alfer lege nok så lystigt; de lod sig ikke forstyrre,
de vidste nok, han var et godt uskyldigt menneske, og det er kun de
onde folk, der ikke må få alferne at se.