丹麦安徒生童话之旅伴14

Nogle af dem var ikke større end en ringer og havde deres lange, gule hår hæftet op med guld-
kamme, to og to gyngede de på de store dugdråber, der lå på bladene
og det høje græs; sommetider trillede dråben, så faldt de ned mellem
de lange græsstrå og der blev en latter og støj af de andre småpuslinge.
Det var uhyre morsomt! De sang og Johannes kendte ganske tydeligt
alle de smukke viser, han havde lært som lille dreng. Store brogede
edderkopper med sølvkroner på hovedet måtte fra den ene hæk til
den anden spinde lange hængebroer og paladser, der, da den fine dug
faldt på, så ud som skinnende glas i det klare måneskin. Således
varede det ved, lige til solen stod op. De små alfer krøb da ind i
blomsterknopperne og vinden tog i deres broer og slotte, der da fløj
hen i luften, som store spindelvæv.