Johannes var nu kommet ud af skoven, da en stærk mandsstemme
råbte bagved ham: »Hallo, kammerat! hvorhen gælder rejsen?«
»Ud i den vide verden!« sagde Johannes. »Jeg har hverken fader
eller moder, er en fattig knøs, men Vorherre hjælper mig nok!«
»Jeg vil også ud i den vide veden!« sagde den fremmede mand.
»Skal vi to gøre følgeskab!«
»Ja nok!« sagde Johannes, og så fulgtes de ad. De kom snart til at
holde meget af hinanden, for de var gode mennesker begge to. Men
Johannes mærkede nok, at den fremmede var meget klogere end han,
han havde været næsten hele verden rundt, og vidste at fortælle om alt
det mulige, der er til.