»Lad være!« sagde han, »det går dig galt, ligesom alle de andre. Nu
skal du bare se!« så førte han Johannes ud i prinsessens lysthave, der så
forskrækkeligt ud! Oppe i hvert træ hang tre, fire kongesønner, der
havde friet til prinsessen, men ikke kunne gætte de ting, hun havde sagt
dem. Hver gang det blæste, ranglede alle knoglerne, så de små fugle
blev forskrækkede, og turde aldrig komme ind i den have; alle blom-
sterne var bundet op med menneskeben, og i urtepotterne stod død-
ningehoveder og grinte. Det var rigtignok en have for en prinsesse.