丹麦语安徒生童话之雏菊1

Nu skal du høre! -
Ude på landet, tæt ved vejen, lå et lyststed; du har bestemt selv
engang set det! Der er foran en lille have med blomster og et stakit,
som er malet; tæt herved på grøften, midt i det dejligste grønne græs,
voksede en lille gåseurt; solen skinnede lige så varmt og smukt på den,
som på de store, rige pragtblomster inde i haven, og derfor voksede
den time for time. En morgen stod den ganske udsprunget med sine
små, skinnende hvide blade, der sidder som stråler rundt om den lille,
gule sol indeni. Den tænkte slet ikke på, at intet menneske så den der
i græsset og at den var en fattig, foragtet blomst: Nej, den var så
fornøjet, den vendte sig lige imod den varme sol, så op i den, og hørte
på lærken, som sang i luften.