丹麦语安徒生童话之坚定的锡兵11

I det samme tog den ene af smådrengene og kastede soldaten lige
ind i kakkelovnen, og han gav slet ingen grund derfor; det var bestemt
trolden i dåsen, der var skyld deri.
Tinsoldaten stod ganske belyst og følte en hede, der var forfærdelig,
men om det var af den virkelige ild, eller af kærlighed, det vidste han
ikke. Kulørerne var rent gået af ham, om det var sket på rejsen eller det
var af sorg, kunne ingen sige. Han så på den lille jomfru, hun så på
ham, og han følte, han smeltede, men endnu stod han standhaftig med
geværet i armen. Da gik der en dør op, vinden tog i danserinden og
hun fløj ligesom en sylfide lige ind i kakkelovnen til tinsoldaten, blus-
sede op i lue og var borte; så smeltede tinsoldaten til en klat, og da
pigen dagen efter tog asken ud, fandt hun ham som et lille tinhjerte;
af danserinden derimod var der kun pailletten, og den var brændt
kulsort.