丹麦语安徒生童话之坚定的锡兵10

Fisken for omkring, den gjorde de allerforfærdeligste bevægelser;
endelig blev den ganske stille, der for som en lynstråle gennem den.
Lyset skinnede ganske klart og én råbte højt: »Tinsoldat!« Fisken var
blevet fanget, bragt på torvet, solgt og kommet op i køkkenet, hvor
pigen skar den op med en stor kniv. Hun tog med sine to fingre
soldaten midt om livet og bar ham ind i stuen, hvor de alle sammen
ville se sådan en mærkværdig mand, der havde rejst om i maven på en
fisk; men tinsoldaten var slet ikke stolt. De stillede ham op på bordet
og der - nej, hvor det kan gå underligt til i verden! Tinsoldaten var i
den selvsamme stue, han havde været i før, han så de selvsamme børn
og legetøjet stod på bordet; det dejlige slot med den nydelige, lille
danserinde; hun holdt sig endnu på det ene ben og havde det andet
højt i vejret, hun var også standhaftig; det rørte tinsoldaten, han var
færdig ved at græde tin, men det passede sig ikke. Han så på hende; og
hun så på ham, men de sagde ikke noget.