丹麦语安徒生童话之坚定的锡兵9

Båden snurrede tre,
fire gange rundt, og var fyldt med vand lige til randen, den måtte
synke; tinsoldaten stod i vand til halsen og dybere og dybere sank
båden; mere og mere løste papiret sig op; nu gik vandet over soldatens
hoved, - da tænkte han på den lille, nydelige danserinde, som han
aldrig mere skulle få at se; og det klang for tinsoldatens øre:
    »Fare, fare, krigsmand!
    Døden skal du lide!«
Nu gik papiret itu, og tinsoldaten styrtede igennem - men blev i det
samme slugt af en stor fisk.
Nej, hvor der var mørkt derinde! Der var endnu værre end under
rendestensbrættet, og så var der så snævert; men tinsoldaten var stand-
haftig, og lå så lang han var med geværet i armen.