Men strømmen blev stærkere og stærkere, tinsoldaten kunne alle-
rede øjne den lyse dag foran hvor brættet slap, men han hørte også en
brusende lyd, der nok kunne gøre en tapper mand forskrækket; tænk
dog, rendestenen styrtede, hvor brættet endte, lige ud i en stor kanal,
det ville for ham være lige så farligt, som for os at sejle ned ad et stort
vandfald.
Nu var han allerede så nær derved, at han ikke kunne standse. Bå-
den for ud, den stakkels tinsoldat holdt sig så stiv han kunne, ingen
skulle sige ham på, at han blinkede med øjnene.