丹麦语安徒生童话之坚定的锡兵7

Lige med ét drev båden ind under et langt rendestensbræt; der blev
lige så mørkt, som om han var i sin æske.
»Hvor mon jeg nu kommer hen!« tænkte han, »ja, ja, det er trol-
dens skyld! Ak sad dog den lille jomfru her i båden, så måtte her gerne
være en gang så mørkt endnu!«
I det samme kom der en stor vandrotte, som boede under ren-
destensbrættet.
»Har du pas?« spurgte rotten. »Hid med passet!«
Men tinsoldaten tav stille og holdt endnu fastere på geværet. Båden
for af sted og rotten bagefter. Hu! hvor den skar tænder, og råbte til
pinde og strå:
»Stop ham! Stop ham! Han har ikke betalt told! Han har ikke vist
pas!«